Trofæopmåling hos Østjysk Hunting & Outdoor

1. lørdag hver måned i butikkens åbningstid

Har du nedlagt årets trofæ - eller et trofæ, du gerne vil have målt officielt? Så kig forbi Østjysk Hunting & Outdoor, hvor vi hver 1. lørdag i måneden tilbyder professionel trofæopmåling i Østjylland.

Officiel trofæopmåling i samarbejde med Nordisk Safari Klub

I samarbejde med Nordisk Safari Klub (NSK) tilbyder vi officiel trofæopmåling, så dit trofæ kan blive korrekt opmålt, registreret og udstedt med diplom.

Vi opmåler efter både:

  • CIC
  • SCI

Krav til trofæet før opmåling

For at sikre korrekt opmåling gælder følgende retningslinjer:

  • CIC-opmåling: Trofæet skal være afkogt og tørret i minimum 30 dage
  • SCI-opmåling: Ingen krav om tørretid
  • SCI TOP 20-kåring: Kræver 60 dages tørretid
  • Der gælder særlige regler for opmåling af elefant og næsehorn

Spørg gerne din opmåler eller Nordisk Safari Klub, hvis du er i tvivl om reglerne.

Vigtige informationer til jægere

  • Det er en stor fordel, at trofæet måles før det saves af
  • For kronvildt nedlagt i Danmark skal kæben medbringes til opmålingen

Registrering af udenlandske trofæer

Har du fået dit trofæ opmålt officielt i udlandet, kan det registreres i NSKs database mod et registreringsgebyr.

Kilde: Nordisk Safari Klub

Følg vores events

Følg Østjysk Hunting & Outdoor på Facebook, hvor vi løbende opdaterer om trofæopmåling i Østjylland, events og aktiviteter i butikken. Vores begivenheder, der løbende opdateres, finder du HER