🎅 🎁 Julegaver byttes t.o.m. 14.01.2025 🎁 🎅

Free stand skydestiger

Filter
{{value}}
{{product.Title}} {{product.Title}}

Free stand skydestiger

Skydestiger eller jagtstiger er nemme at opsætte og flytte rundt i terrænet. Driver du trykjagt på terrænet om efteråret kan skyde stigerne nemt flyttes rundt. Det er også muligt at rykke rundt på stigerne før og under bukkejagten. Free stand skydestigen har ingen sider, som dækker og skærmer mod bevægelser, og du skal derfor sidde meget stille. Vi tilbyder danmarks bedste udvalg af justerbare-, sammenklappelige- og foldbare skydestiger med skydebøjler og med drejelig sæde.

Regler for jagt fra kunstige skjul

Som udgangspunkt er jagt på pattedyr fra kunstige skjul og hævede platforme eller sæder, der er mere end 50 cm over det omgivende terræn, forbudt. Der er dog undtagelser, når det kommer til jagt på klovbærende vildt og ræve. Disse kan jages eller reguleres med rifler og buer fra freestand skydestiger, så længe visse betingelser er opfyldt. En skydestige er en ikke-permanent opstillet, transportabel stige, der skal være anbragt i en træbevoksning såsom en skov, en lade, et hegn eller lignende bevoksninger, der består af træer eller buske.

Free stand skydestigen må ikke skæmmer landskabet

Det er vigtigt, at free stand stigen ikke skæmmer landskabet. For både skydetårne og skydestiger gælder det, at de skal være placeret mindst 130 m fra andre ejendomme. Dette afstandskrav kan dog fraviges, hvis der foreligger en skriftlig aftale med ejeren af naboejendommen.I modsætning til skydetårne kan skydestiger placeres uden for egentlige skove. De kan derfor anvendes i mindre træ- eller buskbevoksninger i åbent land. En skydestige skal placeres ved eller op ad et træ eller en busk, men det er ikke påkrævet, at den læner sig op ad det.

Lovgivningen

Du kan finde lovteksten omkring skydetårne og -stiger i kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, som findes under Almen lovgivning omkring jagt .

Du kan finde reglerne om regulering af bl.a. invasive arter i § 8 i bekendtgørelse om vildtskader, som findes under Almen lovgivning omkring jagt.

newsletter-img

FØLG OS PÅ INSTAGRAM