Drivjagt er en spændende jagtform

Drivjagt er et meget kendt udtryk blandt jægere, som følge af mange års tradition for drevet jagt. Det gælder på drev af pattedyr, herunder bl.a. råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt samt fuglevildt.

Danmarks meget varierende natur og dyreliv, gør det muligt at føre jagter, hvorpå vildtet drives. Overordnet set, findes der tre former for jagt; den traditionelle anstandsjagt, den drevne jagt og pürschjagt, hvor man opsøger vildtet. 

Forskellige typer på drivjagt

Det grundlæggende karaktertræk for drivjagt er, at en gruppe jægere driver skovens vildt frem mod skytter, der er sat af i forskellige jagttårne, alt efter vind, sikkerhed og dyrenes vanlige færden. Udover drivjagt, finder der inden for den drevne jagt, også klapjagt og trykjagt. 

Drivjagten handler om, at vildtet drives frem til skytter, der på forhånd er sat af i forskellige skydestiger rundt i terrænet. Under en drivjagt kan jagtens drivere også bære våben, og der bliver ofte skudt i selve drevet af driverne selv. Driverne har ofte hund med, hvorfor jagten kan gennemføres af forholdsvis få jægere, naturligvis afhængig af jagtens størrelse.

 

Trykjagt er, som navnet antyder, en mere 'stille' form for jagt, hvor der ofte er et mindre antal skytter og få drivere, der trykker vildtet frem til skytterne. På den måde 'drives' vildtet ikke på samme måde, men 'trykkes' nærmere mod skytterne, hvilket betyder, at vildtet ofte ikke kommer i fuld spring. Driverne har, som oftest ikke gevær med, og vil bare gå rundt, uden at lave alt for megen væsen af sig, men lige præcis nok til, at vildtet skubbes rundt. 

Sidst men ikke mindst er der den karakteristiske klapjagt, hvor vildtet "klappes" frem af drivere. Her er der ofte tale om drivere uden geværer, og ofte er det, fordi terrænet er meget vildtrigt, bl.a. af fasaner. Udbyttet kan også være harer, skovsnepper eller ænder. Klapjagterne afholdes ofte i november eller december, hvor dagen starter med en parole og slutter med en parade.


Der er ofte tale om dagsjagter, som købes af en gruppe jægere. Til gengæld får jagtens drivere/klappere en såkaldt "slyngeljagt", hvor alle hjælperne samles og belønnes med en oftest, sjov og udbytterig jagtdag.

Se vores udvalg af jagtveste til din hund