Miroku


Miroku

Miroku er en Japansk våbenproducent, der fremstiller jagtvåben og konkurrencevåben til flugtskydning. Virksomheden blev grundlagt helt tilbage i 1893 og med virksomhedens efterhånden meget omfattende erfaring plantet i Japanske rødder og traditioner, har de produceret mange klassikere såsom Miroku MK 70, MK 38 og MK 38 Sporter, som er nogle af deres mest populære modeller. Deres kendetegn er våben, som efterhånden har været generationer igennem, og våben, der på den lange bane holder værdi og ydeevne.

Miroku er beliggende i Nankoku, Kochi Prefecture, hvor de blandt andet producerer haglgeværer til Browning Arms Company.
Mirokus sortiment af haglgeværer bliver solgt på det europæiske marked under både Miroku og Browning navnet.
 
I gennem 1960’erne og frem til 1980’erne fremstillede Miroku et par forskellige modeller af pistoler, men det var ikke nogen, som blev særligt udbredt i verden.

Deres efterligning af Brownings BL22, altså deres Miroku ML22, blev hurtig, og er den dag i dag, særligt populær blandt australske kanin jægere. Det er den blevet på grund af den lave pris og det store magasin.
 
Haglgeværerne, som Miroku fremstiller for Browning, bliver, på trods af den billigere pris i forhold til Brownings egne våben, betragtet som pålidlige og gode våben. Deres kvalitet lever op til den standart, som Browning har.
 
Miroku har mange års erfaring med at fremstille pålidelige og fremragende våben til jæger over hele verden. Deres fremstilling af disse våben sker på baggrund af gammel japansk tradition. De har en fin nøjagtighed, når det gælder deres arbejde med stål og træ materialer.