Skydebanen

Skydebanen

Under butikken har vi som en af de få butikker i landet, vores helt egen skydebane. På skydebanen har du mulighed for at indskyde eller lave kontrolskydning af din egen jagtriffel eller din nyindkøbte jagtriffel.

I kælderen er der 3 baner, hvorfra det er muligt at indskyde. Alle 3 baner har en længde på 100 meter. Indskydningen af sin riffel, er noget der bør gøres jævnligt, hver gang man skifter ammunition eller hvis våbnet har fået et slag eller stød.

Står du i den situation, at du snart skal af sted på jagt, men at din riffel ikke er blevet indskudt og du gerne vil benytte vores skydebaner til det, skal du blot komme ind i butikken og henvende dig til personalet eller kontakte os telefonisk. Personalet vil hjælpe dig godt i gang, samt rådgive dig om våben og ammunition.

Du vil få udleveret poletter, som hver giver adgang til 6 minutters skydetid. Når du kommer poletten i automaten, kommer der lys i kuglefanget og du er nu klar til at skyde.

De 3 baner under butikken er bygget således, at hver bane passer til forskellig størrelse kalibre.

  • Bane nr. 1 er til rifler med kaliber til og med 7,62mm
  • Bane nr. 2 er til rifler med kaliber 5,6 (cal. .22)
  • Bane nr. 3 er til almindelige forekommende og anvendte rifler

Det er ikke kun kaliber størrelsen, der gør banerne forskellige fra hinanden. Banerne har også forskellige systemer, der viser resultatet.

  • Rør nr. 1 og 3 er udstyret med et elektronisk resultatvisningsanlæg fra Kongsberg.
  • Rør nr. 2 er derimod udstyret med, et elektrisk fremføringsanlæg af mærket Eigenbrod.

Hvis du er interesseret i at bruge vores skydebane, så kom ind forbi butikken eller kontakt personalet telefonisk, så vil vi hjælpe dig godt i gang.