InfiRay


Historien om InfiRay
InfiRay blev stiftet i 2010 med fokus på udvikling af termiske mikrobolometre. I 2012 frigav de deres første sensor, en 384x288 pixel 35μm FPA sensor. Allerede i 2013 var de klar med 25μm sensorer, og siden da er det kun gået fremad. I dag er InfiRay blandt andet leverandør af termiske kameraer, sensorer og løsninger til blandt andet bilproducenter, havneovervågning, lufthavnsovervågning og meget andet.
Derudover laver Infiray en række termiske kikkerter, sigtekikkerter og clip-ons til jagt og outdoor. InfiRays sortiment spænder bredt fra billige termiske monocularer (spottere) til high end termiske sigtekikkerter og clip ons.
InfiRay's termiske spottere
InfiRays termiske spottere er indelt i forskellige serier alt efter specifikationer og funktioner.
Eye er InfiRays serie af termiske spottere, hvor prisen er i fokus. Modellerne, i Eye-serien, er uden WiFi og indbygget hukommelse, for at holde prisen nede. De termiske spottere i Eye-serien fås med flere forskellige sensoropløsninger. På grund af den simple tekniske opbygning, uden WiFi og lignende, kan du med Eye-serien opnå op til 14 timers drifttid efter fuld opladning. Du får altså en ekstremt lang batterilevetid på disse termiske spottere.
Eye II er InfiRays serie af termiske spottere, hvor du kan finde modellerne med høj opløsning og masser af fede funktioner. Disse funktioner omfatter blandt andet indbygget hukommelse til optagelse, WiFi så du kan forbinde til din smartphone, hot spot tracking, der finder det varmeste punkt, samt meget mere. Opløsningerne på sensorerne er op til 640x512 og er baseret på 12μm mikrobolometre. Linsediametrene spænder fra 25mm til 50mm.
Finder er InfiRays serie af termiske spottere med indbygget afstandsmåler. Finder-produkterne er super kompakte og er særligt gode til pürsch. Den indbyggede afstandsmåler finder i løbet af cirka 1 sekund afstanden ud til 600 meter med 1 meters nøjagtighed. Derudover har denne serie indbygget hukommelse, WiFi og meget mere.
InfiRay termiske sigtekikkerter
InfiRays termiske sigtekikkerter er delt op i tre serier, der har hver deres styrker. Fælles for dem alle er, at der medfølger en montage til picatinny-skinne i høj kvalitet.
Saim er en kompakt termiske sigtekikkert med en vægt fra 380 gram. Saim fås med og uden WiFi, indbygget hukommelse og kompas samt m-sensor. Den store skærm med en opløsning på 1280x960 pixel giver en god oplevelse og fjerner følelsen af, at man kigger på en lille skærm i et rum.
Tube er en termisk sigtekikkert, der, som navnet antyder, er bygget på et rør. InfiRay Tube er opbygget som en traditionel sigtekikkert med 30mm rør til montage. Det gør det muligt at lave nogle elegante montager og giver et bredt udvalg af montagemuligheder. Tube har både WiFi, indbygget hukommelse, 1280x960 pixel skærm og mange fede funktioner. Derudover har Tube InfiRays Ultraclear Mode, der sikrer et godt billede i dårligt vejr som regn, tåge og sne.
Rico er InfiRays flagskib inden for termiske sigtekikkerter. I Rico får du ALLE de funktioner du kender fra andre termiske kikkerter. Rico fås med en sensoropløsning op til 640x512 12μm. Rico har WiFi, indbygget hukommelse, Picture in Picture, Hot spot tracking og meget mere. Rico benytter InfiRays batteripakker, så du nemt og hurtigt kan skifte batteri. Rico leverer et billede, som er blandt de absolut bedste på markedet.