Natjagt | Alt hvad du skal vide og bruge til natjagt


Natjagt

Natjagt betyder som navnet siger, at man går på jagt om natten. Det er naturligvis forskelligt hvad der jages om natten, men herhjemme i Danmark er det primært mårhunde. Du kan læse meget mere om regulering af mårhund, på linket her. Udover mårhunderegulering, er der rigtig mange danske jægere, der nyder at gå på vildsvinejagt. Det er som oftest enten på drivjagter eller anstandsjagt ved foderpladser. Jagten på vildsvin er meget udbredt i især Sverige og Tyskland, men også i lande såsom Polen, Tyrkiet og Ungarn. Der findes utrolig meget udstyr til natjagt, og ligesom så meget andet jagtudstyr, så kan man vælge at gå all in, eller blot erhverve sig det mest nødvendige natudstyr. Det udstyr man i dag har mulighed for at købe til natjagt udvikler sig løbende, da der konstant sker rigtig meget inden for teknologien til natkikkerter samt håndspottere. 

Vildsvinejagt i Sverige 

I Danmark er vi så privilegerede, at vi har muligheden for mange jagttyper. I Sverige har de dog en jagttype der ikke er så udbredt i Danmark, nemlig vildsvinejagt. Sverige har en stor bestand af vildsvin i forhold til Danmark. Den voksende bestand af vildsvin er lokalt til stor skade for svensk landbrug, hvilket medførte en lovliggørelse af natsigter/natoptik til natjagt på vildsvin i april 2019. Dette omfatter både digitale og termiske kikkerter. Her skal der dog tages forbehold for lokale og/eller regionale forbud eller tilladelser til brug af natoptik. Der kan således være områder hvor det slet ikke er tilladt at benytte natoptik, eller områder hvor brug af termiske kikkerter eks. ikke er lovlig. Vildsvinejagt i Sverige er en god mulighed for at få en jagtoplevelse anderledes end man ellers vil prøve i Danmark. Vildsvinejagt er en spændende type jagt og giver mulighed for brug af natoptik i den smukke svenske natur. 

Det europæiske vildsvin er et stort dyr, der gennemsnitligt vejer mellem 60 og 100 kg afhængigt af kønnet. Dog kan de større ældre hanner komme op og veje endnu mere. Mange danske jægere går med drømmen om at skyde en stor keiler, således man vil kunne hænge de famøse vildsvinetænder på væggen. Særligt hannen/keileren kan få ekstremt lange tænder, hvilket er vildsvinenes kendetegn og de betragtes som et trofæ.

Udstyr til natjagt

Der findes rigtig meget udstyr til natjagt, og det er selvfølgelig forskelligt hvad man kan gøre brug af grej til de forskellige jagttyper. Til de to mest udbredte natjagtsformer; mårhunderegulering og vildsvinejagt er der dog flere kategorier der går igen. Det er selvfølgelig natoptik, i form af natkikkerter og håndspottere, der er en klar forudsætning for natjagt. Du kan se vores udvalg af natkikkerter her. Derudover er det b.la. fodertønder/aktivitetstønder og vildtkameraer

Natjagt foregår som oftest på anlagte foderpladser, hvor jægerens hochsitz eller grisehus er placeret et stykke væk. Vildsvinet er et nataktivt dyr, og så er den samtidig ganske sky. Det gør denne jagtform udfordrende, da man ofte kun sidder 20-40 meter væk fra den anlagte foderplads. Når vildsvinene kommer ind på foderpladsen, står de derfor som oftest på en relativ kort afstand, og man har som jæger ofte kun én skudchance. Natjagt er selvfølgelig præget af dårligt lys. Derfor har rigtig mange jægere i dag investeret i natoptik. Til jagt på vildsvin bruger mange en termisk håndspotter og en digital natkikkert, såsom en Pard 007/008 eller en Pulsar Digisight. Det er også muligt at benytte et normalt kikkertsigte, specielt hvis det er på en foderplads med lys eller hvis månen er oppe. Her skal man være opmærksom på lysgennemstrømningen. 

  • Infiray
  • Pard natoptik
  • Huntcom